RASKE DYR SKAL ALTID HAVE EN NY CHANCE

Hos Dyreværnet mener vi, at alle raske hunde skal have en ny chance i livet, og vi hører dagligt om de gode historier fra folk der har adopteret et dyr fra vores internat. Det bekræfter os i, at vores NO KILL-politik som indebærer, at Dyreværnet aldrig afliver et raskt dyr, er det bedste for alle parter – ikke mindst for dyrene. Hver gang.

Desværre er det ikke alle hunde der er så heldige, at de får lov til at finde et nyt hjem. Lørdag den 9. august 2014 bragte Politiken en artikel om, at der hvert år aflives tusindvis af raske hunde, fordi deres ejere ikke længere kan overskue det ansvar, der følger med som hundeejer. I den forbindelse interviewede Politiken Dyreværnets udrykningsleder, Nina Amdi Carlsen, om hvad der får nogen til at give afkald på sin hund.

I nedenstående video kan du se interviewet med Nina og høre, hvad du kan gøre, hvis du står i en situation, hvor der skal findes et nyt hjem til dit dyr.

Interview med Nina

Du kan også læse mere om de gode historier fra adoptionsdyrenes nye hjem lige her.

Potedask fra Signe